Podcast

Her kan du lytte til vores podcast om ”Skyernes skygge rammer mig” af Klaus Rifbjerg. I podcasten diskuterer vi, hvordan novellen kan forstås og tolkes. Lyt med og få en god introduktion til teksten, som kan hjælpe dig med din egen analyse og fortolkning.

Indhold

00:00Introduktion til novellen og kort resumé
01:45Fortæller og komposition
05:30Personer
09:30Symbolik
14:00Sproglige virkemidler
16:45Miljøskildring
18:05Erhards historier
19:50Fortolkning og tema

Medvirkende

Line (cand.mag i Dansk og Engelsk)

Michael (cand.mag i Dansk og Filosofi)

Signe (vært)

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra podcasten:

Det er en kærlighedssang, som han fortier for os. Det husker han ikke noget om. Men alligevel afslører han sig selv efterfølgende, at han føler en tryghed og en intimitet med Erhard i taxaen. Det beskrives også på et tidspunkt, hvor han føler Erhards knæ ramme sine ben. 

”Som varme kugler”, tror jeg, der står. Ja. Igen også et ladet billede, må man sige. Ja, det må man sige. Et ord, man måske også kunne bruge i forhold til jeg-fortælleren, det er, at han ligesom underfortæller. Som Michael siger, får han ikke lige fortalt, at det er en kærlighedssang. Han får ikke lige fortalt, at han stirrer på Erhard, fordi han er forelsket. Der mangler tit den forklarende ledsætning efterfølgende. Dem undertrykker han hele tiden.

Men nu snakker vi om Erhard, som om han er oven på i situationen, men han ender jo med at begå selvmord til sidst. Hvordan skal vi forstå Erhards syn på alt det her?

Hvis vi ser ham som en rigtig person, så lever han et dobbeltliv. På det her tidspunkt bliver det stadigvæk anset for sygeligt at være homoseksuelt, og måske især i sådan nogle konservative jurist-kredse. Vi skal faktisk helt op til 1981, før Sundhedsstyrelsen fjerner homoseksualitet som en psykisk diagnose. Altså, at der er noget sygeligt over det. 

Men der foregår jo også noget lidt forkert. I dag ville man sige, at det er en frygtelig #MeToo-historie med den ældre jurist, der forfører den yngre student…

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind