Analyse

Her får du hjælp til at analysere “Selvportræt I". Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Det er et moderne digt med en fri form

”Selvportræt I” er et moderne digt, som er skrevet i en fri form. Digtet indeholder tre strofer af varierende længde. Der er ingen enderim eller fast rytme. Det er altså et digt, som bryder med de traditionelle lyriske former, som Tove Ditlevsen ellers holdt fast i længe efter, at modernismen have gjort dem umoderne. Den frie, utraditionelle form understøtter indholdet, som også er et opgør med en traditionel form. Nemlig den stereotype kvinderolle, som kendetegnede datidens samfund. Vi kan sige, at det lyriske jeg bryder ud af den traditionelle kvinderolle, ligesom digtet bryder med den traditionelle lyriske form. 

Komposition

Digtet er sat op på listeform

Hver af digtets tre strofer er sat op som en liste. Hver strofe opremser en række egenskaber eller handlinger under en overskrift. De to første strofer er negative. I første strofe lyder overskriften ”Jeg kan ikke:”. Anden strofe begynder sådan her:

Jeg kan ikke
holde op med:

I første strofe beskriver det lyriske jeg altså en række af sine manglende egenskaber. I anden strofer beskriver jeget nogle af sine laster eller dårlige vaner. De første to strofer får digtet til at virke meget selvkritisk. Det indtryk forsøger jeget dog at ophæve i sidste strofe, som begynder med det mere positive ”Jeg kan:”. 

Listeformen giver digtet et meget hverdagsagtigt præg, selvom det handler om tunge temaer som identitet og kønsroller. Formen virker henkastet og uhøjtidelig, som om tankerne er skriblet hurtigt og uredigeret ned, ligesom man skriver en indkøbsliste. 

Den hverdagsagtige form hænger sammen med indholdet, som bl.a. beskr...