I religionsundervisningen på gymnasiet vil du støde på begrebet “sekularisering”. I dette kompendium gennemgår vi begrebet sekularisering og beslægtede begreber. Vi gør rede for de væsentligste sekulariseringsteorier samt kritikken af den.
Her kan du læse et uddrag af kompendiet:
Begrebet sekularisering er blevet meget udvandet, så det kan have flere betydninger. Oftest bruges ordet “sekularisering” i én af disse to betydninger:
- En generel tendens til, at religionen mister sin betydning og indflydelse i samfundet
- Konkret adskillelse af religion og politik, fx adskillese af stat og kirke
I dette kompendium ser vi den første betydning som den overordnede og primære betydning, hvor den anden betydning er sekundær og opfattet som en konsekvens af den generelle sekularisering.
[...]
Begrebet “sekularisering” kommer af det latinske ord “saeculum”, som betyder “tidsalder”. I den tidlige middelalder udviklede kristne teologer en skelnen mellem den jordiske, midlertidige tidsalder, saeculum, i modsætning til den evige, himmelske tidsalder, aevum. Ordet “saeculum”, eller på dansk sekulær, udviklede sig derfra til en generel betegnelse for ikke-religiøse og verdslige værdier.
I forlængelse af reformationen opstod begrebet “sekularisering” om den proces, hvor klostre og kirkelige besiddelser blev overtaget af de verdslige myndigheder, og hvor kirkens overhoved ikke længere var biskopper eller paven, men en verdslig leder. Sådan skete det fx i Danmark, hvor Christian 3. overtog det meste af kirkens ejendom og blev kirkens overhoved.
Herfra udviklede ordet “sekularisering” sig til en mere overordnet betydning: at religiøs tro og praksis mister indflydelse i samfundet, og hvor sekulære, ikke-religiøse værdier og normer vinder frem.
