Ribe C 7G

Her får du hjælp til at analysere og fortolke novellen ”Ribe C 7G”. Novellen er skrevet af Jesper Wung-Sung og udkom i novellesamlingen Mænd er fra Marstal fra 2007.

Du får først resumé og arbejdsspørgsmål. Så får du hjælp til de vigtigste dele af analysen og til at finde novellens budskab. Du kan også høre en podcast, som går endnu mere i dybden med teksten.

Analysehjælpen her kan give dig en god start på dit arbejde, hvis du skal fremlægge om novellen, skrive en opgave eller lave en synopsis. Du kan dog også bruge den, hvis du bare vil forberede dig til timerne.

Hvis du bruger analysehjælpen i en opgave eller synopsis, skal du huske at skrive en kildehenvisning. Du kan finde oplysningen ved at trykke på det lille i øverst til højre på siden.

Her har du et uddrag af analysehjælpen:

Billedsproget understreger styrkeforholdet mellem jeget og Månen

Der er et mærkeligt billede i slutningen af novellen, hvor Månen tager sig til øret. Det gør tydeligvis ondt der, hvor bolden har ramt ham. Månens smerte bliver sammenlignet med smerten efter et bistik:

Men jeg hører kun et klynk og ser Månen tage sig til sit sårede øre, som er han blevet stukket af en bi nøjagtigt samme sted. 

Sammenligningen understreger, at jeg-fortælleren er lille i forhold til Månen. Alligevel har han formået at gøre stor skade. Jeg-fortælleren leger videre med billedet kort efter:

Så vender han sig om og går med hånden beskyttende om øret, som frygter han et tredje stik, der vil få hans hjerne til at sive ud af trommehinden som sur honning.

Det er et dramatisk billede, der igen er hentet fra blodige action-film. Hjernemassen bliver sammenlignet med sur honning, fordi det er bier, der laver honning. Jeget er den lille bi, der har stukket til Månen.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Ribe C 7G

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.