Podcast

Lad os starte med noget, der er let at jage i novellen. Nemlig farverne. Hvis vi kigger på de første farver, så står der om bilerne derhjemme, at de er "sunket skæve i grønske og klæg". Grønske det er sådan noget mos-agtigt, andemad kaldes det også. Så der er grønt. Lidt senere hører vi, at der kommer flere gule farver ind:

Markerne stod i langstrakt bølgen og næsten modenhed med tidsler i grønne og violette pletter og bælter. Morgnerne var fugtige og disede, men man sagde, at det var godt for modningen. Alt kom nu an på at modnes.

Vi hører også om den gule stationsbygning, og senere hører vi om de "gule, rødlige og grønlige marker". Til sidst hører vi om Ribe. Folk, der har været i Ribe, ved at byen er kendtegnet af sine røde huse. Det får vi også at vide i novellen: at der er masser af røde huse i Ribe. Så vi får nærmest udtrykt en modning i farverne, som egentlig afspejler en modning i Martinus. 

Det er måske også derfor, at han ikke har været klar til at tage turen før. For der står også, at første gang de havde prøvet at sende ham afsted, der var han gledet i leret. Så der var slet ikke noget, der var parat til at vokse op der. Så på den måde kan vi læse farverne som et symbol på modning.