Fortælleteknik

Sagaen er fortalt i 3. person med ydre syn

Rent fortælleteknisk er Ravnkel Frøjsgodes saga fortalt af en tredjepersonsfortæller, der hovedsageligt har ydre syn. Det vil sige, at vi oplever personer og begivenheder udefra. Det ser vi fx, da Ravnkel har fået nyheden om, at Ejnar har redet på hans hest trods Ravnkels forbud:

Hingsten gik op gennem dalen til sit stod, mens Ravnkel gik i seng om aftenen og sov hele natten. Om morgenen lod han en hest sadle op og red alene op til sæteren. Han red i sort tøj. I hånden havde han en økse, men ellers ingen våben. (s. 308)

Ravnkel er her på vej op for at dræbe Ejnar. Vi oplever ham kun udefra og får ingen adgang til hans tanker og følelser omkring Ejnars svigt og den straf, Ravnkel nu må give ham. Til gengæld afslører Ravnkels replikker senere, at han har det svært med drabet (s. 309).

Enkelte steder får vi dog en snert af indsigt i personernes indre. Fx her: “Ejnar ved, at morgenen snart er gået, og tænker nu, at Ravnkel nok ikke vil finde ud af, at han red på hingsten.” (s. 308). Det er verberne “ved” og “tænker”, der afslører, at vi her får adgang til Ejnars tanker.

Der er også tilfælde, hvor det snyder lidt, at vi får indsigt i personerne. Fx her: “Ravnkel hørte om det og fandt det latterligt, at Sam havde påtager sig at føre sag mod ham.” (s. 311). Verbet “fandt” (syntes) signalerer indre syn. Men det er muligt, at folk omkring Ravnkel har kunnet se og høre på ham, hvad han mente, og derefter har fortalt det videre. Eksemplet er der...