Genre og komposition
- Det er en prosatekst med lyriske træk
- Opbygningen i små episoder følger spring i det lyriske jegs opmærksomhed
- Indledningen sætter scenen
- Nyheder og billeder fra krigen øger jegets spænding
- Jeget opremser byens store mænd
- Rådhuspladsen forvandler sig til Paradisets have, da jeget ser en smuk kvinde
- Jeget bliver opmærksom på de mange fremmede sprog, der bliver talt på Rådhuspladsen
- Jeget får kunstnerisk inspiration fra byens liv
- Jeget slutter med at hylde byens ungdom og livskraft
Det er en prosatekst med lyriske træk
”Raadhuspladsen” er en tekst, der er svær at genrebestemme. Ved første øjekast ligner det en almindelig prosatekst. Den er ikke sat op i strofer og vers som et digt, men skrevet i en sammenhængende form, ligesom vi kender det fra noveller.
Hvis vi begynder at læse teksten, ser vi dog, at teksten ikke er nogen novelle. Den mangler de fleste af de træk, vi normalt forbinder med noveller. Der er f.eks. ingen hovedpersoner, og der er heller ikke rigtig noget ydre handlingsforløb.
Teksten fortæller ikke nogen historie. Teksten er sat op som en ganske almindelig prosatekst, men sproget og indholdet har klare lyriske træk. Indholdet minder altså om et digt, selvom opsætningen ligner prosa. Den beskriver nemlig en...