I dette kompendie kan du læse om PEE- og PEEL-modellen. Disse modeller er værktøjer, som kan hjælpe dig med at strukturere dine skriftlige afleveringer og eksamensopgaver. De kan også bruges til at lave struktur for mundtlige oplæg, fx i din disposition til mundtlig eksamen.
Ofte vil du især støde på PEE- og PEEL-modellen i Dansk eller Engelsk, fordi den kan være særligt nyttig at anvende i netop disse fags opgavegenrer. Du kan dog også bruge PEE- og PEEL-modellen, når du skal skrive større skriftlige opgaver som fx SRP eller SRO.
Hvornår kan jeg bruge PEE-modellen?
PEE-modellen er primært en model til at strukturere faglige tekster. Du kan derfor bruge modellen, når du skal skrive afleveringsopgaver, eller når du skal til skriftlig eksamen. PEE-modellen kan være et nyttigt værktøj, fordi den hjælper dig med at fastholde gode skrivevaner. Fx lægger sprogfagene meget vægt på, at du både kan inddrage konkrete citater eller henvisninger fra kildeteksten og forklare deres betydning med egne ord. Og hvis du følger PEE-modellen, så kommer du automatisk til at følge disse gode vaner løbende, mens du skriver din tekst.
Du kan også bruge PEE-modellen til at strukturere mundtlige præsentationer. Fx er det også en fin måde at præsentere din analyse på til en mundtlig eksamen, fordi du også her forventes at kunne inddrage konkrete citater og henvisninger og forklare, hvorfor de er analytisk relevante. Hvis I arbejder med debat og debatteknik i undervisningen, så kan det også være nyttigt at bruge PEE-modellen til at lave struktur for dine pointer og argumenter. PEE er fx en fast del af Do Debate-konceptet, som du måske har mødt i Engelsk.
Hvis du skal skrive en længere og mere kompleks opgave, kan det være en fordel at bruge PEEL-modellen frem for PEE-modellen.
[...]
Hvad er PEEL-modellen?
PEEL-modellen er en model til at strukturere en faglig tekst eller præsentation. PEEL-modellen er næsten identisk med PEE-modellen. Der er dog indført et ekstra element til sidst i form af Link.
Link betyder, at du afslutter dit afsnit med et stykke tekst, som forbinder afsnittet med noget andet. Ofte vil det være det følgende afsnit, men det kan også være en kobling tilbage til en tidligere pointe, eller endda til det overordnede tema for besvarelsen.
Her er et konkret eksempel fra en analyserende artikel, hvor du tydeligt kan se PEEL-modellen i aktion. Vi har markeret Point, Evidence, Explanation og Link. Bemærk især, hvordan Link-teksten skaber en kobling til det overordnede tema for den analyserende artikel (kønsroller i litteraturen):
Trods en intention om at tage den nye følelse med hjem hævder jegfortælleren gådefuldt, at hun har en indre tristhed: “Jeg er glad og levende, men mit hjerte vrider sig, og det er godt. Jeg er også lige så blød og bedrøvet som jeg altid har været.” (l. 197-199). Jegfortælleren rummer stadig klassisk feminine træk, selvom hun lige har opført sig stereotypt maskulint i opgøret med manden. Novellen peger her på, at kønsroller er flydende.
