Virkemidler

Fremstillingsformen er scenisk 

Scenisk fremstilling er et dominerende virkemiddel i uddraget fra Tine Høegs Nye rejsende. Den sceniske fremstillingsform er kendetegnet ved, at den zoomer ind og viser begivenhederne lidt som scener i en film. Dermed falder tempoet i fortællingen. Fremstillingsformen gør også brug af dialog og detaljerede beskrivelser. 

Et eksempel på sådan en scene er l. 81-112, der begynder med: “hvor bliver du af til frokost?/ EMO passer mig op i garderoben om fredagen”. Herefter følger en lang, detaljeret beskrivelse af, hvordan det er for jegfortælleren at være tvunget til at sidde sammen med kollegerne i kantinen. Scenen zoomer ind på detaljer såsom “STAR skovler ind og taler højt/ noget asiatisk” (l. 87-88). Der er også en del dialog, fordi kollegerne taler sammen, fx: “kan du nå en serviet?/ jeg siger dig sidste lektion i går” (l. 91-92). 

Til slut klippes der til en ny scene, nemlig jegfortællerens andet stævnemøde med manden, som foregår “mellem buske i en park” (l. 114). Dermed er det ligesom i en film, hvor næste scene foregår et helt andet sted. Hvad der sker imellem de to scener, ser vi ikke. Vi kan sige, at fortællingen klipper fra det ene højdepunkt til det næste.

Virkning

Uddraget er én lang række af scener og øjebliksbilleder. Vi glider ind og ud af dem sammen med jegfortælleren, fordi det er hendes synsvinkel, vi oplever det hele igennem. Virkningen af den sceniske fremstilling er, at vi får en følelse af selv at være lige midt i begivenhederne og får let ved at identificere os med jegfortælleren. Det giver altså en både nærværende og realistisk læseoplevelse. 

Personerne er beskrevet minimalistisk og delvist med ydre syn

Et a...