Mor er blot et ord

Her kan du høre en podcast om novellen ”Mor er blot et ord”. Novellen er skrevet af Sørine Steenholdt og udkom i novellesamlingen Zombieland fra 2015.

Podcasten hjælper dig med at analysere og fortolke novellen. Det kan give dig en god start på dit eget arbejde, hvis du skal fremlægge om den eller skrive en opgave. Du kan dog også lytte til podcasten, hvis du bare vil forberede dig til timerne.

Du får mest ud af podcasten, hvis du har læst novellen først.

Her kan du læse et uddrag fra podcasten:

Vi skal tale om "Mor er blot et ord". Det er en novelle skrevet af Sørine Steenholdt i 2015, og det er Niels Aage og Kasper, som er redaktører i Dansk, der skal være med til at tale om novellen. Kasper, kan du præsentere teksten for os?

Ja, den er jo på mange måder en forfærdelig historie om omsorgssvigt og misbrug og en social arv, der lader til måske at være blevet brudt og så alligevel slet ikke er det. Vi følger den her jegfortæller, en yngre kvinde. Det starter ved moderens begravelse. Og moren er tydeligvis del af sådan et slæng af alkoholiserede typer. Vi er et eller andet sted på Grønland.

Jegfortælleren er som den eneste mødt op i nationaldragt. Ellers så er folk lidt dårligt påklædt, og der er sådan lidt sørgelig stemning. Og så selvfølgelig fordi det er en begravelse, men også en lidt sølle stemning, og der kommer nogen refleksioner over national stolthed og mangel på samme.

Og så får vi nogle tilbageblik, hvor vi egentlig får forklaret, hvad det er for en familie, for en sammenhæng, jeget her kommer ud af. Vi fornemmer egentligt, at hun har et arbejde og klarer sig sådan nogenlunde. Men vi hører, at hun har modstået forskellige overgrebsforsøg fra nogle af morens venner, faktisk nogle nogle danske mænd, der optræder.

Og der kommer også nogle fortællinger fra morens egen barndom, hvor vi får en slags forklaring på, hvorfor det er gået galt for hende. Og nogle eksempler på, hvor moren har været tæt på uoverlagt at begå selvmord, fordi hun har glemt at slukke for ovnen og bare gået ud som et lys. Og så er det så datteren, der har reddet hende.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Mor er blot et ord

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.