Modsætninger i eventyr

Her kan du høre vores podcast om ”Nattergalen og Rosen”. Det er et kunsteventyr af Oscar Wilde, som oprindeligt udkom i 1888. Teksten blev brugt til eksamen i skriftlig Dansk A på HF den 11. august 2021. Her indgik den i opgave 1, en analyserende artikel om ”Modsætninger i eventyr”. 

Opgaveformuleringen så således ud:

Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger modsætninger i eventyr.

I din artikel skal du analysere, fortolke og perspektivere eventyret Nattergalen og Rosen (tekst 1).

I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:

  • at analysere og fortolke Nattergalen og Rosen (tekst 1), idet du bl.a. kommer ind på fremstillingen af studenten og nattergalen samt deres forskellige opfattelser af kærlighed. Du skal i din analyse inddrage eventyrtræk, herunder modsætninger og symbolik
  • at perspektivere til det overordnede emne for artiklen, idet du inddrager et eller flere eksempler
  • at formidle din tekstforståelse klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning

I podcasten hjælper vi dig med at analysere og fortolke teksten, så du kan skrive en god artikel. Vi tager udgangspunkt i opgaveformuleringen, men du kan sagtens bruge podcasten, hvis du arbejder med teksten i anden sammenhæng.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra vores podcast:

Vi har også en masse formelagtige udtryk. ”Det er ganske vist”, står der, og ”danse til den lyse morgen”, noget som er lidt klicheagtigte, men som vi genkender fra eventyrene. 

Så er det også, som der spørges til, modsætninger, som også er et klassisk eventyrtræk. Kærligheden bliver beskrevet på forskellig vis her. Den bliver blandt andet beskrevet ved det, den står i modsætning til – eller hvad den ikke er, eller hvad den er mere end. Det er på side 1, hvor det er nattergalen, der taler om, hvad kærligheden er. Hun har set og hørt studenten klage sig over, at han ikke har den røde rose. Nattergalen betragter sig selv som ekspert i kærlighed og udtaler sig her om kærligheden:

Den er mere dyrebar end smaragder og skønnere end fine opaler. Den er ikke til salg for perler og granater og kan ej heller falbydes på markedspladsen. Den kan ikke opkøbes af købmænd og ej heller vejes og erhverves for guld.

Det er igen lidt klicheagtigt, men samtidigt bliver det helt overlæsset af alle de her beskrivelser af, hvad kærligheden ikke er. Kærligheden stilles op som modsætning til alt det, der kan købes for penge. Men det viser sig til sidst, at denne her kvinde, som studenten begærer, hun faktisk vurderer sin egen kærlighed ud fra penge som målestok.  

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Modsætninger i eventyr

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.