Her kan du lytte til en podcast, som hjælper dig med at analysere, fortolke og perspektivere digtet ”Min stemme”. Digtet er skrevet af Pia Tafdrup og udkom i digtsamlingen Lyden af skyer i 2020.
Uddraget indgik ved eksamen i skriftlig Dansk A på HHX 12. august 2021. Opgaveformuleringen så således ud:
Opgave 3
Foretag en analyse og fortolkning af ”Min stemme”. Perspektivér til tendenser i samtiden.
Analyse, fortolkning og perspektivering
I en analyse, fortolkning og perspektivering skal du anvende danskfaglig viden og relevante danskfaglige begreber.
Din analyse skal have et tydeligt fokus og være underbygget af tekstdokumentation.
Analysen skal munde ud i en samlet fortolkning af teksten, og der skal være en tydelig sammenhæng mellem analysen og fortolkningen.
I din perspektivering skal du sætte teksten ind i en større danskfaglig sammenhæng. Perspektiveringen skal tage udgangspunkt i din analyse og fortolkning af teksten.
Vi tager i podcasten udgangspunkt i opgaveformuleringen, så du kan få en god start på dit arbejde med digtet. Det betyder, at vi giver dig et bud på analyse og fortolkning af det, og vi også giver nogle forslag til perspektivering.
Du kan også lytte til podcasten og blive klogere på digtet, selvom du ikke skal skrive opgaven om det.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag fra vores podcast:
Hun bruger det ord, at den er tæt ”forbundet med sjælen”. Ofte siger vi, at øjnene er sjælens spejl. Vi kan se ind i sjælen, når vi ser ind i et andet menneskes øjne. Og det viser os den prioritering af synssansen, som vi er vant til at støde på. Det er den måde, vores kultur fungerer på. Der er synssansen ekstrem vigtigt, men her prøver hun at sige, at stemmen er også en vej ind i sjælen, og stemmen bliver også et slags spejl, fordi stemmen netop afslører de underliggende følelser, som det fremgår tidligere i digtet. Det er for mig at se hovedpointen i digtet. Det er den meget tætte forbundenhed mellem det indre og det ydre, som går gennem stemmen. Samtidigt med at stemmen netop helt konkret er nogle fysiske vibrationer i rummet. Det er så det, der gør, at stemmen er adskilt fra forestillingen om det indre, fra forestillingen om sjælen, som det lyriske jeg har. Men der også forestillingen om, at man kan drukne i støjen til sidst i digtet, at man kan forsvinde blandt andre. Så der er også et eksistentielt grundvilkår, at det er noget meget skrøbeligt.
