Podcast

I femte strofe kommer vi tilbage til en strofe med enderim. Rimet kort og lort bliver udvidet med sort. Det er igen et øjerim, som for øvrigt ikke rimer helt, men alligevel kan man få det tilpasset i oplæsningen. ”Hjernen går i sort” arbejdet fører ingen steder hen mentalt, det er fordummende. Der kommer et spørgsmål, som virker meget naivt eller meget ligefremt, men det er også et spørgsmål, som digtet stiller os på et dybere plan med en samfundsmæssig og politisk kant:

Hvad er det for en norm 
med sådan en uniform?
Jeg knokler i en parodi 
på en fortærsket fantasi.

Altså denne her figur i en kittel, det er lidt en parodi, og det er digtet godt selv klar over. Ja, det er fantasien om den frække sygeplejerske eller noget andet i en alt for kort uniform. Og det er en fortærsket fantasi, det er en, der er blevet brugt igen og igen og igen. Så meget, at den er blevet meningsløs. Digtet siger egentlig også, er det overhovedet æggende for nogen med en kvinde i en kort kittel? ...