Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Etos og patos er de dominerende appelformer i denne nytårstale.
Først og fremmest er det helt tydeligt gennem talen, at Frederiksen låner etos fra Dronning Margrethe. Det er en særlig god taktik i denne situation, fordi Frederiksen er historisk upopulær, mens Dronningen er en stabilt populær person blandt den danske befolkning. Jo mere Frederiksen kan få talen til at handle om Dronningen, jo bedre kan hun også selv komme til at fremstå. Der er eksempler på dette gennem hele talen, såsom: “Dronningen har udført sin pligt med en flid, en rigdom af talenter og en arbejdsglæde som ingen anden. I aften vil jeg gerne rette en dybtfølt tak til Hendes Majestæt.”.
Der er også steder, hvor lånet af etos bliver endnu mere direkte, og hvor hensigten meget tydeligt bliver at stille Frederiksen selv i et positivt lys: “I 2024 overlader Dronningen os et land, som er rigere. Et samfund, hvor flere har gode muligheder. Og hvor vi hver især er mere frie til at leve det liv, vi ønsker os”. De fleste modtagere ved nok udmærket godt, at Dronningen ikke har noget at gøre med at forme landets politik, og dermed bliver denne ros til Dronningen i virkeligheden til en ros til Frederiksen og hendes regering, som er langt mere direkte ansvarlige for samfundssituationen i 2024.
Frederiksen kommer også med flere patosappeller i forbindelse med sin hyldest til Dronningen. Det kan vi fx se, når hun beskriver sine egne og danskernes følelser som reaktion på Dronningens beslutning om at trække sig tilbage:
I går var det, som om tiden gik i stå. Måske tænkte én og anden: Hørte jeg rigtigt? Sagde Dronningen virkelig det? Måske var nogle ligefrem chokerede. Her dagen derpå; en følelse af vemodighed. Som når et menneske, der betyder meget for os, rejser bort.
At beskrive følelser i detaljer er en effektiv patosappel, fordi det kan bidrage til at vække de samme følelser i modtagerne. Dermed bliver de også påvirkede til at tænke på Dronningens abdicering som noget vemodigt. Vi ser dog også mange appeller til positive følelser i forbindelse med Dronningen, fx når hun bliver rost af Frederiksen, eller når Frederiksen i slutningen af talen erklærer, at det var Dronningens fortjeneste, at hun blev royalist.
