Her kan du lytte til vores podcast om ”Man binder os på mund og hånd” af Poul Henningsen. I podcasten diskuterer vi, hvordan sangen kan forstås og tolkes. Lyt med og få en god introduktion til teksten, som kan hjælpe dig med din analyse og fortolkning.
Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie)
Hans verdenssyn siger, at det med seksualitet og kærlighed er en del af det at blive et bedre menneske i kontakt med sig selv. Netop ”bryde vanens stramme bånd” og mærke efter, hvad er det egentlig for lyster og begær, der rør sig i det indre. Det er jo det, han stiller op over for samfundets normer og institutioner. Ægteskabet bliver symbol på denne her tvang, som han og stykket vil gøre op med.
Men vi skal over til, hvordan den blev læst. Den sidste strofe, der bliver det helt klart for publikum. Det her handler om noget andet. Man hører omkvædet:
Man binder os på mund og hånd,
men man kan ikke binde ånd,
og ingen er fangne, når tanken er fri.
Vi har en indre fæstning her,
som styrkes i sit eget værd,
når bare vi kæmper for det, vi ka li.
Den, som holder sjælen rank, ka aldrig blie træl.
Ingen ka regere det, som vi bestemmer sel.
Det lover vi med hånd og mund,
i mørket før en morgenstund,
at drømmen om frihed blir aldrig forbi.
Her bliver det helt tydeligt for publikum, at det handler om den situation, den danske befolkning står i. At vi skal på trods af, at vi er blevet besat, og man binder os på mund. Man kan ikke sige, hvad vi har lyst til, man kan ikke kritisere magthaverne, og vi kan heller ikke handle imod dem, man er også bundet på hånden. Så skal vi alligevel holde fast inde i os selv på nogle grundlæggende positive værdier, så vi kan komme over det her mørke, som besættelsestiden er.
...
