Her kan du høre vores podcast om “Lus” af Lotte Kirkeby. I podcasten diskuterer vi, hvordan novellen kan forstås og tolkes. Podcasten giver dig en god introduktion til teksten, som kan hjælpe dig med din egen analyse og fortolkning.
Moren er jegfortælleren. Hvis man skal opsummere det, så er det fortællingen om noget, der på overfladen virker som en familieidyl, men under overfladen er der nogle problemer. Det er typisk, så er vi i gang, så har vi skrevet et stykke litteratur her. Hun savner en intimitet. Hun beskriver det også undervejs, hvor hun bekymrer sig om, hvorvidt datteren på bagsædet vil trille ud ad døren.
Det er en lidt mærkelig bekymring at have, men det siger også noget om hende som person, at hun hele tiden bekymrer sig over, at der er noget hun mister eller noget, hun ikke tager del i. Hun skriver:
…jeg ville ønske, at de havde været her. Jeg ville ønske, at de sad sammen med hende på bagsædet, som et fabeldyr med en fælles krop og tre hoveder, og at Per igen lagde sin hånd på mit lår og kun flyttede den, når han skiftede gear.
Der bliver sagt to ting her. Dels længslen tilbage til den idylliske familiesituation, men også det med intimiteten i forhold til manden. Så hun mangler noget, og måske prøver hun at kompensere ved at være overbeskyttende over for børnene.
Det er godt eksempel, at hun savner familieidyllen, hvor børnene var mindre og afhængige af hende på en anden måde. Så hvor hun kunne spille en vigtig rolle og hjælpe med at fjerne de her lus. Det er lidt en sjov, central begivenhed, som novellen går ind på og har som titel. Det giver en skæv vinkel på intimitet. Fordi det ikke er særligt rart at have lus, men det er den eneste mulighed, som moren har for stadig at få lov at røre datteren og have nærkontakt med hende.
Ret symbolsk, så hører vi, at kort tid efter klipper datteren sin hestehale af. På den måde afskærer hun forbindelsen til moren. Hun klipper ’navlestrengen’ over. ...
