[0]

Kønsstereotyper

I denne opgavehjælp hjælper vi dig til at skrive en analyserende artikel om kønsstereotyper.

Opgaven stammer fra skriftlig eksamen i Dansk A på STX 14. august 2023. Den tager udgangspunkt i afsnittet Piger & ponyer fra dokumentarserien Ponylove, som er produceret af Eva Marie Rødbro. 

Udover analysen og fortolkningen indeholder opgavehjælpen et resumé samt arbejdsspørgsmål til at få hul på din analyse. Vi guider dig til at forstå opgaveformuleringens krav og giver dig forslag til at perspektivere dokumentaren.

Her kan du læse opgaveformuleringen til eksamensopgaven

Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger fremstillinger, der tematiserer kønsstereotyper. I din artikel skal du analysere og fortolke dokumentar-serien Ponyloves første afsnit Piger & ponyer (tekst 1).

I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:

  • at analysere og fortolke de virkemidler, serien anvender i fremstillingen af det kønsstereotypiske fællesskab, pigerne er en del af på rideskolen.
  • at vurdere seriens intention. Du kan perspektivere til andre fremstillinger, der tematiserer kønsstereotyper.
  • at formidle din forståelse af filmen klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning.

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).

Hvis du bruger opgavehjælpen her til din skriftlige opgave, skal du huske at angive en kildehenvisning.

Her kan du se et uddrag fra opgavehjælpen

I forhold til billedbeskæringen i afsnittet er det værd at bemærke, at der ofte bliver brugt enten nærbilleder eller ultranærbilleder til at vise, at pigerne går med make-up eller på anden måde pynter deres kroppe og ansigter. Det bliver især tydeligt i en af afsnittets sidste scener, hvor vi ser en samtale mellem Freja og Sofie.

Her får vi blandt andet et par ultranærbilleder af Frejas tatoveringer af ordene ‘Heavy soul’ og ‘Changes’. Disse tatoveringsbilleder er et effektivt kombineret virkemiddel, fordi de både er eksempler på, at pigerne er åbne om deres følelser, og at de kan lide at pynte sig. Dermed bidrager de altså til skildringen af det kønsstereotypiske fællesskab på flere måder. 

Vi ser også rigtig mange ultranærbilleder af pigernes lange, lakerede negle. Kameraets store fokus på de lakerede negle i røde og lyserøde glimmerfarver bidrager til filmens kønsstereotypiske skildring af hestepigerne. Samtidig bliver der lavet en slags visuel kobling tilbage til de lyserøde glimmerhjerter fra præsentationsteksten (se ovenfor), så hele afsnittet bliver ‘indrammet’ af billeder af lyserød pynt på enten hestene eller pigerne. Dermed kan man som seer sidde tilbage med et indtryk af, at fællesskabet på rideskolen handler meget om pynt og lyserøde farver, hvilket igen bliver et kønsstereotypt indtryk.  

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Kønsstereotyper

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.