Sprog
Der er en del dialog
Sproget i "Kimono mit hus" er kendetegnet ved, at der er en del dialog. Det er med til at give novellen et mundtligt og realistisk præg. Personerne taler ikke i smukke, blomstrende sætninger fyldt med overraskende billedsprog. Stilen er lav og ofte lidt vulgær. Et eksempel er her, hvor Lone skælder Bo ud:
- Du var så pisse-hamrende fuld, at jeg fandeme aldrig har set noget lignende!
Sproget har også en aggressiv tone. Der er bandeord, udråbstegn og kursiveringer, som alle har en forstærkende effekt. Lone råber, skriger eller taler ”spidst” til Bo. Det virker som en ydmygelse af Bo. Vi kan sige, at Lone gennem sit sprog i eksempler som dette kontrollerer Bo med skam og skyld.
Den sproglige stil bliver ikke højere, da Tobias komme...