Killinger

Her får du hjælp til at analysere og fortolke novellen ”Killinger”. Novellen er skrevet af Dean Koontz i 1966. Analysehjælpen tager udgangspunkt i den danske oversættelse som kommer fra novellesamlingen Ukendte veje fra 1996.

Du får først resumé og arbejdsspørgsmål. Så får du hjælp til de vigtigste dele af analysen og til at fortolke novellen. Du kan også høre en podcast, som går endnu mere i dybden med teksten.

Analysehjælpen her kan give dig en god start på dit arbejde, hvis du skal fremlægge om novellen, skrive en opgave eller lave en synopsis. Du kan dog også bruge den, hvis du bare vil forberede dig til timerne.

Hvis du bruger analysehjælpen i en opgave eller synopsis, skal du huske at skrive en kildehenvisning. Du kan finde oplysningen ved at trykke på det lille i øverst til højre på siden.

Her er et uddrag af analysehjælpen:

Novellen foregår i et religiøst miljø på landet

”Killinger” foregår i et religiøst miljø på landet i USA. Familien er meget kristne. Faren er en respekteret mand i kirken, og han læser højt fra Bibelen hver aften. Der er en del små antydninger af, at familien er hykleriske. At være hyklerisk betyder at sige ét, men gøre noget andet. 

Faren læser f.eks. op af en Bibel, der er meget beskidt og ødelagt.  Det kan skyldes, at Bibelen er meget gammel. Men det kan også antyde, at de i virkeligheden ikke går så meget op i religionen, som de påstår. Der er eksempelvis spildt vin på bogen. Det er også værd at bemærke de ord, faren læser op:

”Lad de små børn komme til mig, Det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres.”

Faren behandler ikke sine egne små børn med den samme kærlighed, som Jesus tog imod de små børn. Det virker hyklerisk, at faren kan læse Jesus’ ord, når han lige har slået sin datter. Novellen antyder altså, at familien ikke opfører sig helt, som deres kristne værdier siger, de skal. Miljøets kristne tro er i virkeligheden overfladisk og hyklerisk. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Killinger

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.