Kandis for livet er en dokumentarfilm, som bruger et væld af filmiske virkemidler. Der er stort set ikke én scene uden et bemærkelsesværdigt filmisk greb.
Det er altså en dokumentarfilm, som gør sig store anstrengelser for at være visuelt interessant – hvilket langt fra er noget, som man kan sige om alle dokumentarfilm.
Det er derfor en stor opgave at dykke ned i alle de bemærkelsesværdige filmiske virkemidler, der er brugt. I denne analysehjælp har vi derfor valgt at begrænse os til at dykke ned i tre scener:
Telefonsvareren i fanklubben giver et indblik i fankulturen
Filmen bruger optagelser fra fanklubbens telefonsvarer til at give et hurtigt indblik i den intense fankultur, der er omkring Kandis.
Det er en gammeldags, analog telefonsvarer, hvor beskederne bliver indspillet på et lille kassettebånd. Der findes næppe mange af den slags i dagens Danmark. Det er med til at iscenesætte fankulturen som en slags tidslomme, der ikke er påvirket af, hvad der er nyt og moderne. Kandis lyder, som de altid har gjort. De har aldrig været moderne, men deres fankultur har heller aldrig været påvirket af tidens trends.
Vi hører en telefonsvarerbesked fra Rene, der siger, at Johnny har reddet hans liv op til flere gange. Herefter klippes der til et maleri af Johnny, som nærmest minder om et helgenikon:
Maleriet understreger, at fankulturens idolisering af Johnny nærmer sig gudedyrkelse.
Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.
Få adgang til hele Webbogen.
Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.