Sprog

Den sproglige stil er lav og hverdagsagtig, men sat på vers

Den sproglige stil i ”Hvad tror du jeg tror” er meget tæt på det almindelige hverdagssprog. Det er langt fra det højtravende og poetiske sprog, som vi kender fra den traditionelle lyrik. Sproget minder mere om end almindelig prosatekst end traditionel lyrik. Vi kan f.eks. sagtens forestille os, at vers som disse kunne have været en del af en almindelig prosatekst:

vi har det hyggeligt
vi ler begge to på de rigtige tidspunkter
jeg får lige pludselig lyst til at røre ved din hånd
men jeg gør det ikke
du vil tro du får noget på mig
udlægge det
som om jeg har lyst til at gå i seng med dig

Vi kan let erstatte verselinjerne med punktummer og kommaer, og vi får en almindelig prosatekst i stedet for digt. Men nu er det altså et digt, vi har med at gøre, og derfor er det gode spørgsmål, hvilken virkning, det har, at teksten er sat op i vers.

Hvis vi tager det ovenstående afsnit som eksempel, kan vi se, hvordan brugen af vers flere steder understreger indholdet. Det er f.eks. tydeligt i disse to vers, hvor bruddet mellem versene understreger den splittelse, som det lyriske jeg føler i sit indre:

jeg får lige pludselig lyst til at røre ved din hånd
men jeg gør det ikke

Det første vers udtrykker,...