Fortælleteknik
Digtet er fortalt af et lyrisk jeg
Digtet er fortalt af et lyrisk jeg. Det lyriske jeg skal henrettes ved en massehenrettelse sammen med nitten andre. Ved digtets begyndelse har de første tre allerede fået hugget hovedet af. Det lyriske jeg fortæller, at han skal henrettes som den sjette:
men jeg er hovedløs og død,
når sjette gang en flammes glød
slår ud, slår ud
på bødlens klud.
Digtet skildrer altså det lyriske jegs subjektive oplevelse af at vide, at han skal dø om ganske kort tid. Det er en situation som sætter menneskets liv på spidsen. Vi ved alle sammen, at vi skal dø før eller siden, men vi ser heldigvis sjældent døden nærme sig så konkret, som bødlen nærmer sig jeget i digtet. Digtet beskriver bl.a., hvordan det føles, som om tiden står s...