Sprog og symboler

Sproget er meget sanseligt

Novellens sprog er meget sanseligt. Varmen påvirker jegfortælleren fysisk, og alle han sanser sine omgivelser og sin egen krop på en særligt opmærksom måde. Han sanser den ”tjærelugtende” asfalt. Han bemærker en ”besynderlig tavshed”, som har sænket sig over de småbyer, han kører igennem. Alle holder sig nok i ro, fordi det er for varmt til at foretage sig noget.

Han ser, hvordan græsset er ”svedet ned og brunsort i farven”. Endelig mærker han, hvordan varmen klistrer ”én fast i sig selv”. Han mærker med andre ord sin egen svedige krop. Varmen aktiverer altså en sanselig i jegfortælleren, som baner vejen for de seksuelle begær, som for alvor vågner, da han møder pigen på landevejen. 

Der er et eksempel på synæstesi 

Sproget indeholder også et eksempel på synæstesi, dvs. et udtryk, hvor to sanser bliver blandet sammen:

Det lugtede af varme overalt.

Man kan ikke lugte varme, man føler varme eller kulde. Lugtesansen bliver altså brugt til at beskrive noget, som man normalt erkender gennem følesansen. Vi forstår dog meningen alligevel, i hvert fald hvis vi har oplevet, hvordan luften dufter anderledes, end den plejer. 

Solen og varmen symboliserer seksuelt begær

Solen og varmen spiller en symbolsk rolle i novellen. Det kan vi allerede ane i titlen ”Hed august”. Vi er vante til at forbinde ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind