Vi skal tale om "Glasskabet", som er en novelle, der er skrevet af B.S. Ingemann i 1847, og det er Michael og Birgitte, som er redaktører i Dansk, som jeg har med til at tale om novellen. Michael, kan du introducere novellen for os?
Ja, det er en grufuld fortælling. Og den er også skrevet, tror jeg, for at skræmme livet ud af 1800-tallets læsere. Altså vi følger jo den her mand, som ikke kan begrave sin kone, for så mister han arven. På et tidspunkt så er han ved at gå fallit, og så er han nødt til at plyndre konens lig for ædelsten, men han finder dem ikke, og så bliver han sindssyg. Det er sådan lidt handlingen.
Det er jo sådan en klassisk novelleopbygning. Den starter ikke in medias res, selvom det kunne lyde sådan:
Den rige Handelsmand Mr. Seyfert i London var bleven Enkemand. Han var en Særling og kun lidet yndet, da han gjaldt for en kold Egoist og hjerteløs Pengemand, der ingen andre menneskelige Pligter erkjendte, end punktlig Opfyldelse af hvad der var Lov og Ret i Landet.
I stedet får vi en præsentation, hvor vi får at vide, hvem han er. Han er en kold egoist og en hjerteløs pengemand, og vi får også præsenteret den her kone, han har været gift med, at hun var hans modsætning, og så får vi præsenteret begivenheden, at hun dør...
