I denne analysehjælp giver vi dig råd og idéer til, hvordan du kan analysere og fortolke P.S. Krøyers maleri “Fra Burmeister og Wains jernstøberi” (1885). Maleriet forestiller arbejderne på fabrikken, der er ved at støbe varmt jern.
Analysehjælpe indholder først en gennemgang af motivet og nogle arbejdspørgsmål, der kan sætte dig i gang med din egen analyse. Derefter kommer vores analyse af maleriet og en samlet fortolkning, hvor vi også diskuterer, om maleriet har et budskab. Til sidst har vi en side, hvor vi kort opridser den historiske kontekst, billedet indgår i. Her perspektiverer vi også til det moderne gennembrud og forklare, hvor du kan få mere hjælp, hvis du vil skrive DHO om maleriet.
“Fra Burmeister og Wains jernstøberi” er i dag udstillet på Statens Museum for Kunst, og det er 144 cm højt og 194 cm bredt.
Burmeister og Wain var en stor skibsvirksomhed, der bl.a. byggede dampdrevne jernskibe. Billedet blev oprindeligt malet på bestilling af den ene grundlægger af virksomheden, Carl Christian Burmeister.
Hvis du bruger analysehjælpen i en opgave eller synopsis, skal du huske at skrive en kildehenvisning. Du kan få hjælp til at henvise ved at trykke på det lille i øverst til højre på siden. Her kan du også finde de kilder, vi har brugt i arbejdet med maleriet.
Herunder kan du læse et uddrag af vores analysehjælp:
I analysen af maleriets miljø kigger vi på, hvad der kendetegner de omgivelser, maleriet skildrer. Her lægger vi bl.a. mærke til de mange jern- og stålkonstruktioner, der krydser frem og tilbage over loftet. Vi bemærker også, at det store støbekar med den varme jernmasse fylder meget af billedet. Ud fra disse betragtninger kan vi sige, at miljøet er industrielt. Det stemmer godt overens med den historiske periode, hvor flere og flere fabrikker skød frem i slutningen af 1800-tallet.
Sammenligner vi med moderne fabrikker, virker jernstøberiet dog en smule primitivt. Gulvet i fabrikken ser ud til at være jord, og vi kan bl.a. se, at der er gravet en fordybning i jorden foran støbekarret. Derudover har mændene ikke særligt sikkerhedstøj på, selvom de står lige op ad den brændvarme jernmasse.
Miljøet viser os altså, hvordan et jernstøberi så ud i slutningen af 1800-tallet. Der var nye, moderne teknologier i brug, og man var begyndt at lave store konstruktioner med f.eks. støbejern, men samtidig var forholdene også meget anderledes end i dag...
(...)
I vores analyse af maleriet kan vi også kigge på de farver og det lys, der er anvendt. Det første, vi kan lægge mærke til, er det gullige lys, som kommer fra den glødende jernmasse i centrum af billedet. Lyset rammer flere af jernbjælkerne over karret, som får et rødligt skær. Den rødlige farve rammer også de arbejdere, som står tæt ved støbekarret.
De gule og røde farver kan være med til at understrege, hvor varmt jernet er. Det er store kræfter, der er på spil, når arbejderne støber genstande i jern. Samtidig skaber de varme farver måske også en glød og energi, som gør billedet levende? Det er næsten, som om vi selv kan mærke varmen fra jernet.
