Sprog og symboler

Novellens sprog er et godt eksempel på ’show it, don’t tell it’

Novellens sprog er et godt eksempel på det fortælletekniske princip, vi kalder for ’show it, don’t tell it’. Fortælleren gør nemlig ikke noget særligt for at forklare os, hvad der foregår. Vi bliver vist en situation, som vi selv må forsøge at danne os overblik over. 

Indledningen giver et tydeligt eksempel på dette princip:

Kom så, bil. 
Du kan godt. 
Jajajajaja. 
Sådan. 
Yes. Det var tæt på. 
Ingen kys. Husk det. Gå bare direkte ud i køkkenet. 
Og så blot: Har du to minutter? 
Okay. Fint. 
Hej, Valur, kan vi lige snakke sammen et øjeblik?

Vi må selv slutte os frem til, hvad der foregår, hvis denne kæde af sætninger skal give mening. Fortælleren forklarer ingenting, men viser os nok til, at vi selv kan regne sammenhængen ud. 

De første fire sætninger beskriver, hvordan fortælleren med besvær får startet sin bil. Herefter begynder hun at forberede sig på den samtale, hun skal have med Valur. Hun vil slå op med ham. Vi kan regne ud, at hun har startet bilen for at køre hjem til Valur og levere sit budskab. 

Ingen af de ting ...