Metaforer og billedsprog
Metaforer beskriver Danmark og det danske
”Fædrelands-Sang” bruger ganske få egentlige metaforer. Vi ser dog én klar metafor i karakteristikken af Danmark som ”Freias sal”, som står i første strofe. Senere møder vi også metaforer i beskrivelsen af sproget og den kristne tro.
Freias sal
Freja er en gudinde i den nordiske mytologi. Hun er en meget central skikkelse, og hun forbindes især med frugtbarhed og kærlighed. Når der står Frejas ”sal”, kan vi opfatte det som Frejas hjem. Derfor er Frejas hjem kildeområde i digtet.
Det betyder med andre ord, at Frejas hjem er det område, der overføres betydning fra. Dét område, der overføres betydning til, er til gengæld Danmark. Derfor er Danmark målområde i metaforen.
Det betyder, at metaforen fremstiller Danmark, som om Danmark er gudinden Frejas hjem. Dermed forbindes Danmark med det, som Freja repræsenterer: Frugtbarhed og kærlighed.
På den måde er metaforen med til at beskrive Danmark som et frugtbart og kærligt land. Det passer også godt med, at Danmark igennem digtet bliver beskrevet som et grønt og frodigt landbrugsland.
Sproget og troen
Der er også metaforer i beskrivelsen af sproget og troen i strofe 4: ”Vort Sprog er stærkt og blødt,/ Vor Tro er reen og luttret”. Sproget forstås ud fra kildeområdet beklædning. Ligesom fint og godt stof, vi kan klæde os i, er sproget stærkt og blødt. Metaforen overfører en værdi fra kilden beklædning til målet sprog. Nemlig at det danske sprog på samme tid er udtryksfuldt og behageligt.
Den religiøse tro forstås ud fra kildeområdet fremstilling. ”Luttret” betyder forædlet og blev som regel brugt om den proces, som man brugte for at oprense metaller som fx jern, sølv eller guld til deres...
