Personer

Ernst er en stereotyp repræsentant for samfundets materialisme og individualisme

Ernst er en stereotyp karakter. Selvom han opfatter sig selv som et enestående individ, skal vi nok tolke ham som en repræsentant for samfundets værdier i almindelighed. 

Ernst repræsenterer samfundets materialisme og individualisme – men han er også glad og tilfreds med tilværelsen. Han har ikke skyggen af eksistentiel angst. Da Jesus spørger efter meningen med det hele, griner han af ham:

JESUS: Er der slet ikke nogen, der har bevaret troen? Eller nogen, der vil frelses?
ERNST: Gu’ er der ej! Folk vil have sex og vold og sex og sex – og så rengøringsartikler, du!
JESUS: Hvad er mening så med det hele?
ERNST: Meningen? [Griner]. 
[8:56-9:11]

Der er ingen, der bekymrer sig om livet meningen, når de er glade og tilfredse. Den slags bekymringer melder sig først, når man ikke har noget fornøjeligt at distrahere sig selv med. Det problem har det danske samfund ikke. 

Samfundet er tværtimod opslugt i en uendelig strøm af forbrug, sex og voldelig underholdning, så der er ingen, der keder sig længe nok til at bekymre sig om livets mening. 

Den stereotype karakteristisk af Ernst som en åndsforladt, men glad yuppie er altså en slags komprimeret miljøbeskrivelse af det danske samfund. Den danske økonomi var særdeles stærk i 1990’erne, hvor der var fart på forbruget. Ernst er et billede på den tendens i samfundet, selv om han selvfølgelig er en ekstrem udgave.