Fortælleteknik

Fortælleren er en skjult, personbunden tredjepersonsfortæller

Fortælleren i ”Egernet” er en tredjepersonsfortæller. Vi ser det, fordi novellen fortælles i tredjeperson. Fortælleren optræder altså ikke som et ”jeg” i novellen. Vi hørere allerede i novellens første sætning: ”Han kom cyklende helt begravet i sine egne tanker”. Brugen af en tredjepersonsfortæller gør, at vi oplever at være observatører, der ser novellens handling på afstand.

Fortælleren i novellen er også skjult. Vi ser det, fordi fortælleren gemmer sig og ikke træder tydeligt frem i novellen. Fortælleren træder eksempelvis ikke frem og kommenterer på miljøet, personerne eller handlingen i novellen.

Fortælleren i ”Egernet” er også personbunden. Vi ser det, fordi novellen fortælles igennem Jacob. Det betyder, at vi som læsere oplever begivenhederne i novellen igennem Jacob. Vi har derfor også kun adgang til Jacobs tanker og holdninger i novellen. Vi hører fx: ”Han følte sig som en flugtbilist” og ”Han havde kørt og tænkt over ordet fertil”. I eksemplerne ser vi, at det er hovedpersonens tanker og følelser, vi har adgang til i novellen. Det er også gennem hovedpersonen, at vi hører om de andre personers tanker og følelser. Vi hører fx Jacobs udlægning af Hans’ tanker: ”Jacob vidste godt at han aldrig havde ønsket sig en svigersøn der elskede avantgardefilm og spillede smart ovre på universitet i København”.    

Virkning

Brugen af en skjult, personbunden tredjepersonsfortæller gør, at vi oplever, at fortælleren er pålidelig. Vi føler med andre ord, at vi kan stole på det fortalte. Den skjulte fortæller gør fremstillingen mere neutral, fordi fortælleren ikke kommenterer på handlingen, personerne og miljøet i novellen.

Tredjepersonsfortælleren giver os en o...