Podcast

Her kan du høre en podcast om Michael Strunges digt “Drømmens faner”. Podcasten hjælper dig med at analysere og fortolke digtet.

Vi går i dybden med digtet, så du kan få en god start på dit arbejde med det. Du kan høre mere om dette:

00:00 Introduktion til digtet
01:20 Analyse af komposition
03:00 Nærlæsning af digtet
11:20 Fortolkning

Medvirkende

Line (cand.mag i Dansk og Engelsk)

Michael (cand.mag i Dansk og Filosofi)

Signe (vært)

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra podcasten:

Vi skal tale om ”Drømmens faner”, som er et digt af Michael Strunge fra 1981, og det er Michael og Line, som er redaktører i Dansk, som jeg har med til at tale om digtet. Michael kan du ikke lige kort opridse for os, hvad det er for et digt, vi har at gøre med? 

Altså, det er jo et digt af Strunge, som du siger, og det hedder ”Drømmens faner”. Det er usædvanligt for Strunge at skrive på den her måde. Normalt vil man i gymnasiet forbinde Strunge med nogle lidt mere negative og dystopiske digte, der handler om en lettere sort hverdag og verden, som driver af giftige afgrunde, og hvor folk nærmest er komatøse og sådan noget.

Her er digtet meget mere positivt. Det er et billede af det her digter-vi, som er drømmens bannerførere. Det er nogen, der går foran for en drøm. Det er nogle unge mennesker, som vil gerne have en ny verden. Det er, som om den her nye verden, den kommer til syne i digtet. 

Der er sådan et flimmer mellem en hård og ubarmhjertig hverdag og så den her smukke utopi, kunne man nærmest kalde det, som faktisk kommer til stede i digtet som en bedre fremtid. 

Ja, inden vi tager hul på digtet, er der så noget særligt I lægger mærke til ved kompositionen i det her digt?

Jamen, man kan jo bemærke, at det består af én strofe. Det er en kompakt strofe på 27 verslinjer, som giver digtet et tæt udseende. Og så er det en fri form. Der er ikke nogen faste rim- eller rytmemønstre. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind