Analyse
Her får du hjælp til at analysere “Disjecta membra”. Digtet er skrevet af Ivan Malinowski og udkom i 1958 i digtsamlingen Galgenfrist. Vi har fokus på følgende punkter:
- Komposition og genre
- Fortælleteknik
- Sprog
- Der er en modsætning mellem verdens splittelse og jegets længsel efter enhed
- Ilden er et symbol på destruktion
- Der er allusioner til atomkrig og den kolde krig
- Der er henvisninger til syndefaldsmyten og græsk mytologi
- Digtet leger med romantikkens billedsprog og høje stil
- Mennesket er reduceret til en biologisk selvopholdelsesdrift
- Titlen understreger temaet om splittelse
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen, anbefaler vi, at du bruger vejledningen til digtanalyse:
Komposition og genre
”Disjecta membra” er et modernistisk digt, som er skrevet i en fri form. Digtet indeholder ni strofer på hver to vers. Der er ikke et eneste enderim, og der er heller ingen fast rytme. Det giver digtet en mere frit flydende, kaotisk form, som afspejler digtets beskrivelse af en splittet verden uden ”enhed”.
Digtets form er et forsøg på at fastholde det splittede, flydende og kaotiske indtryk, som vi får af den moderne verden. Et af de kompositoriske virkemidler, som digtet benytter sig af til det formål, hedder versbinding eller enjambement.
Et enjambement er, når betydningen fra ét vers fortsætter ind i det næste vers. Vi får et eksempel allerede i første strofe:
blikket søger en klode af fred men ingen
enhed er den sidste ingen grænse urokkelig
Første vers slutter med ordet ”ingen” – men ingen hvad? Det får vi først svaret på i næste vers, der begynder med ordet ”enhed”. På den måde understøtter formen indholdet. Udtrykket ”ingen enhed” bliver splittet fra hinanden på to forskellige vers. Formen bliver et helt konkret, anskueligt eksempel på fraværet af enhed. Et andet eksempel er her, hvor betydningen fra slutningen af den ene strofe bliver fuldendt i begyndelsen af den næste:
hvor en sol af nælder og brændende støv
er prisen for metallers parring ...
