Fortælleteknik

Novellen er fortalt af en tredjepersonsfortæller, der har indre synsvinkel hos Susan. Susan er altså ikke novellens jegfortæller, men det kan næsten virke sådan, fordi tredjepersonsfortælleren holder sig så tæt til Susans synsvinkel. Det kan vi f.eks. se her, hvor Susan forsøger at lade, som om hun ikke mærke den mystiske mand stirre på hende:

Så sætter hun sig igen, tager sin bog op og begynder at læse. Den samme side om og om igen. Hun tænker på, at han kan se at hun ikke bladrer, og hun tænker, at han tænker, at det er fordi hun ikke er i stand til at ...