Personer og miljø

De

Digtets hovedpersoner er den store, anonyme folkemasse, som først og fremmest bliver benævnt som ”De”. Titlen kalder dem for ”De fremmedgjorte”. 

Fremmedgørelse er et begreb, som bl.a. spiller en central rolle i marxismen. Her henviser det til, at den måde, som mennesket producerer ting på i det kapitalistiske industrisamfund, gør dem fremmede for væsentlige egenskaber i sig selv. 

Arbejderne kan nemlig ikke længere genkende sig selv i de produkter, de skaber. De er blevet reduceret til tandhjul i et større maskineri, der laver produkter, som den enkelte arbejder ikke har nogen idé om, hvor ender. Arbejderen ejer nemlig ikke længere selv frugten af sit arbejde. Det tilfalder kapitalisten, som ejer produktionsmidlerne. 

Den marxistiske betydning af fremmedgørelse spiller med i karakteristikken af ”De fremmedgjorte”:

De står ved en drejebænk de står ved en tøjsnor
De ser ikke at de daglig står på skafottet

Fabriksarbejderne står ved drejebænken, deres hjemmegående koner står ved tøjsnoren. De erkender ikke, at denne måde at leve på dræber deres individualitet og menneskelighed hver ...