Fortælleteknik og sprog
Fortælleren er en personbunden tredjepersonsfortæller
Novellen er fortalt af en personbunden tredjepersonsfortæller, der knyttes til faren. Gennem denne fortællertype får vi adgang til farens tanker og følelser. Det ses fx her:
”Imens stod han i døren og kiggede på Thors hår, der strittede Tintin-agtigt ud fra panden, og en tung og simrende varme skyllede op gennem ham, en fuldstændig overvældende sprudlen over at stå der i døren og være far”.
- Den personbundne tredjepersonsfortæller fortæller altså historien med indre synsvinkel igennem faren.
- Som læsere oplever vi dermed begivenhederne gennem faren, og vi hører, hvad faren tænker og føler. Derimod hører vi ikke om de andre personers tanker.
Hvilken effekt har det, at historien berettes af en personbunden tredjepersonsfortæller, der er knyttet til faren? (fx at vi dermed kommer tæt på faren og lettere kan identificere os med ham?)