Resumé og opbygning
Her giver vi dig et overblik over novellen "Knagen" af Peder Frederik Jensen i form af et resumé og en gennemgang af novellens opbygning.
Resumé
“Knagen” handler grundlæggende om en unavngiven jeg-fortæller og hans kæreste, Lea. De bor sammen i en lejlighed.
Novellen indledes med, at jeg-fortælleren kommer hjem fra arbejde og opdager, at en knage er faldet ned fra væggen. Han fortæller Lea dette.
De snakker kort om, hvordan dagen har været, alt imens jeg-fortællerens tanker svæver rundt imellem andre ting.
Jeg-fortælleren koger en kop te og forbereder maden. Imens han gør dette, opdager han, at deres afløb lugter. I afløbet finder han et badge, der har blokeret for gennemstrømningen. Han fjerner dette.
Efterfølgende tager han til træning, og da han kommer hjem spiser parret aftensmad sammen og taler om hverdagslige ting.