Podcast

Her kan du høre en podcast om Suspekts tekst ”Danmark”. Podcasten giver dig en grundig indføring i, hvordan du kan gribe dit arbejde med teksten an. Du kan både bruge podcasten, hvis du skal skrive om teksten eller forberede dig til en time.

Du kan høre mere om:

00:00 Genre og komposition

03:50 Analyse af vers 1

13:15 Analyse af omkvædet

18:35 Analyse af vers 2

25:10 Fortolkning og tema

Du lytter til to af vores redaktører, Michael (cand.mag. i Dansk og Filosofi) og Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie). Signe er podcastens vært.

Her kan du se et uddrag fra podcasten:

Vi skal tale om "Danmark". En sang af Suspekt fra 2014, og det er Michael og Kasper som er redaktører i Dansk, som jeg har med til at tale om sangen. Michael, hvad er det for en sang? 

Ja, når den hedder Danmark, så kan det jo næsten ikke være andet end en slags fædrelandssang. Den giver i hvert fald et nik til genren af fædrelandssange, og vi ser faktisk også nede i i selve teksten, at den første strofe eller vers, hvad man nu skal kalde det, starter med en henvisning til "Der er et yndigt land". "Du er et yndigt land", er den første linje dér. Men den består af to hovedvers, og så er der et omkvæd, som bliver gentaget, som den slags gør. 

Og så er der en lydoptagelse af Staunings tale til Rigsdagen fra oktober 1939, som er en tale, der bliver holdt før Anden Verdenskrigs udbrud. Og den sætter egentlig en ramme op for resten af rappen her, fordi Stauning holder sin tale på et tidspunkt, hvor Anden Verdenskrig lige er brudt ud, Og det er jo en appel til i dette citat, at vi ska sammen. "Tiden kalder stærkere end i normale tider på samarbejde mellem alle gode kræfter". 

Altså så stå sammen, gøre noget i fællesskab. Og det er så det, resten af sangen handler lidt om, at det er ikke det, der sker nu i Danmark. Der sker noget andet, der sker for lige at lave en hurtig overflyvning, en pacificering af befolkningen, de har glemt at blive kloge og læse bøger. De sidder foran reality-TV og bliver dummere og dummere. Og så er der også nogle politikere, som er kyniske og mobber hinanden, men også er ondsindede i virkeligheden over for befolkningen.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind