Podcast

Vi kender det her lidt fattige landmiljø med husmænd og bønder fra nogle af det moderne gennembruds tekster. Fra Henrik Pontoppidans kritiske realisme og sidenhen fra sådan en som Martin Andersen Nexø. Miljøet er et sted, hvor man godt kunne forvente en realistisk skildring, men det er også mere end bare det. 

Der er rigtigt meget billedsprog og mange fremstillinger, der giver personerne symbolsk karakter. Også denne her mærkelige bjørnepels, Chas Anderson kommer i, som du lige nævnte, Michael. Hvor Bo'l hun fremstår som denne her naturens datter, der går rundt naivt og plukker stadigvæk blomster, selvom hun egentlig er blevet for gammel til det, står der. Men hun er altså i meget tæt kontakt med naturen, mens Chas Anderson har hævet sig over den, men forstår heller ikke helt at bruge den på en passende måde.

Der er også med beskrivelserne af Bo'l, som vi var inde på før, hvor der bliver brugt så mange sproglige billeder for at gøre det tydeligt, hvem hun er, at det næsten er for meget. Vi kan god se hende for os, men det er også, som om beskrivelser selv kommer i centrum på en måde, som vi ikke kender fra realismen, men som vi nærmere kender fra en modernistisk tradition.