Podcast

Her kan du høre en podcast om Eckersbergs billede ”Mendel Levin Nathansons ældste døtre, Bella og Hanna”. Podcasten hjælper dig med at analysere, fortolke og perspektivere billedet.

NB! Vi får brugt begrebet 'det gyldne snit' forkert i podcasten. Du kan derfor se bort fra vores gennemgang af begrebet (ca. 3:05-3:38).

Vi går i dybden med billedet, så du kan få en god start på dit arbejde med det. Du kan høre høre mere om:

00:00 Motivet

02:15 Kompositionen

04:45 Personer og miljø

06:45 Virkemidler og symboler

11:20 Fortolkning og perspektivering

Medvirkende

Birgitte (cand.mag i Dansk og Engelsk)

Michael (cand.mag i Dansk og Filosofi)

Signe (vært)

 

Her kan du læse et uddrag fra podcasten:

Det er et klassisk guldaldermaleri, og senere kan vi vende tilbage til, hvad det helt præcis indebærer. Det er malet på bestilling. Mendel Levin Nathanson var en rig handelsmand, der støttede Eckersberg økonomisk, så han har bestilt billedet af sine døtre, Bella og Hanna. 

Hvis vi kigger på motivet, hvad er det egentlig, vi ser i det her billede? Så ser vi de her to døtre i en dagligstue i kjoler. Så vidt jeg husker, er det Hanna, der sidder i grøn kjole, og vi ser hende i profil. Hun rækker ud mod en papegøje, som også er grøn og sidder i et guldbur over for hende. Bag hende står Bella så i den positur, man kalder en face, fordi hun ser lige ind i øjnene på os. Hun er i en kjole, som man måske ville kalde laksefarvet eller noget i den stil. 

De ser meget feminine og pigede ud, som de står der stille og roligt. Altså de har for eksempel nogle feminine, hvide blonder på deres tøj, og håret er sirligt opsat i nogle små fletninger, sådan som det var normen for borgerskabets kvinder dengang. 

Ja, man kan jo også nævne baggrunden. Der har vi hele interiøret som det hedder. Altså man kan sige, at det er fornemt udsmykket med nogle guldrammer på væggene, og der står en sofa bagved, og der ligger tæppe på gulvet, hvilket ikke var normalt på det her tidspunkt. Det er sandsynligvis et tæppe, der er importeret ude fra Østen.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind