Analyse

Her får du hjælp til at analysere “Angst”. Digtet er skrevet af Tove Ditlevsen og udkom i 1939 i Pigesind. Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Komposition

”Angst” er et traditionelt digt i den forstand, at det har en fast form. Digtet består af fem strofer, der er ensartet opbygget i forhold til rimmønster, og til en vis grad også i forhold til rytmemønster. 

Det er et lyrisk digt med en traditionel fast form

Digtet har ikke nogen større ydre handling, men er i stedet en udforskning af jegets indre stemninger og følelser. I den forstand er det et lyrisk digt. Det lyriske digt er nemlig kendetegnet ved at fokusere på stemninger og følelser, ikke på ydre handling. 

Digtets indre komposition kan opdeles i to halvdele. I de første tre strofer beskriver jeget, hvordan hun hver nat rammes af angst. I de sidste to strofer forsøger jeget at forklare, hvor angsten kommer fra. Jeget tolker angsten som en bivirkning af sin kunstneriske følsomhed. Jeget er i stand til at skabe stor litteratur, men følsomheden har en bagside – angsten. 

Derudover har digtet en slags cirkelkomposition. Den første strofe begynder med "Jeg er vågnet i natten og har tændt lys". Det vers gentages i datid i begyndelsen af sidste strofe: "Jeg vågned i natten og tændte lys". Slutningen peger altså tilbage på indledning og skaber på den måde en cirkelkomposition. Cirklen understreger, at det er en tilbagevendende begivenhed, at jeget vågner af angst om natten. Hun er fanget i en ond cirkel, som hun ikke kan bryde ud af. 

Der er et fast rimmønster

Digtet har et fast rimmønster. Rimmønsteret er opbygget af balladerim, hvilket vil sige, at der er enderim i hvert andet vers. Vi kan som eksempel fremhæve rimene her i første strofe:

Jeg er vågnet i natten og har tændt lys,
hvorfor – det aner jeg næppe,
dèr er vandfadet, dèr er den gule væg,
og dèr er det brune tæppe. –
Men selv er jeg tvunget og slæbt af sted
over dybe, angstfulde vande,
fordi noget iskoldt og skæbnebestemt
har lagt sig over min pande.

Der er altså rim på vers to og fire samt vers seks og otte. Eneste undtagelse er i strofe to, h...