Sprog

Sproget udtrykker en uvirkelig tilstand

Novellens fortæller bruger mange mærkværdige sproglige udtryk. Allerede i novellens første sætning bliver vi gjort opmærksomme på, at alting ikke er helt normalt:

Jeg ankom til København svedig og halvvejs ude af mig selv efter en yderst fiktiv flyvetur. 

Allitterationen i ”fiktiv flyvetur” fanger vores opmærksomhed. Har flyveturen været virkelig eller indbildt? Det viser sig, at fortælleren under flyveturen har været i slags døs, hvor virkeligheden og hans erindringer blandes sammen. Han befinder sig altså i en delvist drømmeagtig, uvirkelig tilstand under flyrejsen. 

Men det mærkværdige sprog fortsætter, da fortælleren bliver vækket af en steward på flyet:

Jeg mærkede en hånd på min skulder og slog øjnene op til en steward med ét ansigt. 

Det er besynderligt, at fortælleren tilføjer karakteristikken ”med ét ansigt”. Som om mennesker kan have mere end ét. Det bidrager til en fornemmelse af noget uvirkeligt og fremmeda...