Sprog
Indhold
I rammefortællingen er sproget vulgært og grimt
Der er en stor forskel på novellens sprog i hhv. rammefortællingen og hovedfortællingen. I rammefortællingen mener jegfortælleren, at han har lagt ethvert skønhedsideal bag sig – det gælder både skønne kvinder og skøn tale. Derfor er sproget i rammefortællingen grimt og vulgært:
Når jeg tager dig på, heksemutter, er det elegant som en mudderpram og æstetisk som en radrenser. Åh, at kunne blive ved. Sovs og kartofler!
Jegfortælleren taler også direkte og utvetydigt sjofelt om Corinnas ”dusk” og ”patter”. Sproget er grimt og vulgært, fordi jegfortælleren vil understrege, at han ikke længere stræber efter et ophøjet ideal om skønhed. Han vil udtrykke, at han finder større tilfredsstillelse i det lave, grimme og vulgære.
