Personer

Jeget 

Digtets lyriske jeg er en kvinde. Vi ved ikke meget andet om hende, end at hun er gift og går hjemme for at passe huset. Ægteskabet er ikke lykkeligt. Ægteparret har sex i digtets nutid, men det er længe siden, at de sidst har været intime med hinanden. Vi fornemmer, at jeget føler sig ensom og ulykkelig. Det kommer til udtryk i vers som disse:

Og jeg, der helt befolker dette hus,
befrugter støvet med en spinkel tanke
af eget liv, og dagligt knæler ned,
fortabt i vage bønner, ved en gulvspands
gult emaljerede og tavse troskab –

Jeget føler, at hun er alene i hjemmet. Gulvspanden er hendes eneste trofaste følgesvend. Tiden går altså med at holde huset rent. Det er ikke et tilfredsstillende liv. Når hun knæler for at vaske gulvet, er det samtidig,...