SRO om Den danske sangskat | Analyse af Midsommersangen og Vi elsker vort land
SRO om Den danske sangskat | Analyse af Midsommersangen og Vi elsker vort land
SRO (Studieretningsopgave) om "Den danske sangskat" skrevet i Musik A og Samfundsfag B.
Opgaveformulering
Redegørelse for kulturkanonen og den danske sangskat, et pilotprojekt, musisk analyse af "Vi elsket vort land" af Holger Drachmann og "Midsommersangen" af Shu-bi-dua og en diskussion af nødvendigheden af en kulturkanon i det senmoderne samfund.
Lærers kommentar
Der skulle muligvis have været en dybere analyse af P.E. Lange-Müllers udgave af "Vi elsker vort land", men da der ikke var noget forkert i min analyse, trak det ikke ned.
Elevens kommentar
Jeg ville have lavet en dybere analyse, men der var simpelthen ikke nok tid for mig. Havde det været en studieretningsprojekt opgave havde det været en væsentlig fejl, så det ville jeg ændre.
Indhold
Abstract 2
I. Indledning 3
II. Redegørelse 3
III. Undersøgelse 5
a. Pilotprojekt 5
i. Delkonklusion: Pilotprojekt 6
b. Musikalsk analyse af Vi elsker vort land/Midsommersangen 6
ii. Delkonklusion: Musikalsk analyse af ”Vi elsker vort land” 8
IV. Diskussion 9
V. Konklusion 10
VI. Perspektivering 11
VII. Litteraturliste 12
a. Primær litteratur 12
b. Sekundær litteratur 12
Bilag 1: 12 Højskolesange – Kanon for musik – partiturmusik 13
Bilag 2: Kender unge de 12 højskolesange i Kulturministeriets kulturkanon? 14
Bilag 3: Form- og trinanalyse af Shu-bi-duas Midsommersangen 17
Uddrag
I. Indledning
I denne stadig mere globaliserede verden er indrykket fra de mange informationer meget stærkt. Derfor er det en god ide, at man somme tider forsøger at kigge indad og på en eller anden måde får klarlagt sine kulturelle rødder og tager stilling til dem . Sådan skrev Per Erik Veng, formand for kanonudvalget for musik, om kanonen. I 2006 lancerede Kulturministeriet Danmarks nye kulturka-non – en kanon, der skulle være en rettesnor for dansk kulturarv, en ”guide”. Jeg har en teori om, at man ikke kan forstå vor tids danskhed, hvis man ikke har forståelse for vores kulturelle rødder, og netop disse kulturelle rødder er nedskrevet i Danmarks Kulturkanon – derfor er det interessant at beskæftige sig med, hvad denne indeholder. Min opgave tager udgangspunkt i mine problemstillin-ger; jeg vil lave en redegørelse af blandt andet kanon-ideen, aftraditionalisering, socialisering og identitet. Efterfølgende vil jeg designe en pilotundersøgelse omkring unge og deres viden om de 12 danske sange i kulturkanonen, hvor jeg også vil lave en musikalsk analyse af de to versioner af Vi elsker vort land i forhold til popularitet. Til slut vil mit diskussionsafsnit omhandle aktualiteten af nationalfølelse og nationalitet i et senmoderne, globaliseret Danmark.
II. Redegørelse
Kulturministeriet og daværende kulturminister Brian Mikkelsen fremlagde i 2004 projektet om ud-arbejdelsen af en dansk kulturkanon, der skulle indeholde uomgængelige værker indenfor dansk kulturarv – en kanon over dansk kunst og kultur. Der blev nedsat et udvalg, der skulle udvælge 96 værker indenfor syv områder; arkitektur, billedkunst (design og kunsthåndværk), film, litteratur, musik (hhv. partiturmusik og populærmusik) og scenekunst. De udvalgte værker skulle være mar-kante eksempler på dansk kulturarv, og de skulle derudover give en kunstnerisk oplevelse i vor tid, ...
---
Midsommersangen, musik af Shu-bi-dua
Midsommersangen af Shu-bi-dua har en original, og man kan derfor nemt sige noget generelt om blandt andet form. I nedenstående afsnit vil jeg komme ind på nogle centrale ting i udgaven af Vi elsker vort land af det danske band Shu-bi-dua.
Form
Formen i Shu-bi-duas version kan beskrives som værende strofisk, idet den kendetegnes ved, at et bestemt musikalsk forløb gentages gennem hele nummeret – eventuelt med visse variationer . Dog mener jeg, at Shu-bi-duas version derudover også viser, at det ikke kun er en vise, men også har elementer af pop i sig, i forhold til P. E. Lange-Müllers version. Nummeret består af tre dele (A: ”Vi elsker vort land…”, B: ”Vi synger din lov…” og C: ”Men den skønneste krans…”), hvor der dog er variationer i teksten. Det kan være svært at lave en egentlig formanalyse af Shu-bi-duas version, da den umiddelbart følger strofisk form, og der derfor ikke umiddelbart er et egentligt vers og omkvæd. Dog vil jeg rette mig efter min kilde , som har valgt at dele Midsommersangen op i 3 dele, hvor jeg vælger at kalde A: vers, B: bro og C: omkvæd, på trods af at der kan være problemer med denne opdeling. En formanalyse vil altså vise, at Shu-bi-duas Midsommersangen består af vers... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind