SRP: Stråling og DNA-skader

  • STX 3.g
  • SRP (Fysik B, Bioteknologi A)
  • 12
  • 32
  • 7150
  • PDF

SRP: Stråling og DNA-skader

SRP i Fysik og Bioteknologi: Opgaven indeholder en belysning af hvorledes radioaktive stoffers ioniserende stråler har en hærgende effekt på DNA.

Derudover gives der en redegørelse for DNA's opbygning og eksempler på mulige mutationer i DNA. Herefter afklares forsvarsmekanismen mod mutationer forårsaget af ioniserende stråling. Der diskuteres derudover konsekvenser ved mutationer, forårsaget af ændringer i cellernes reparationsmekanismer.

Med udgangspunkt i radioaktive stoffers ioniserende effekt, udføres et forsøg (bestrålede frø) der indgår i forståelsen og vurderingen af ioniserende strålers mutagenicitet. Forsøget udføres, så en diskussion af konsekvenserne ved stigende strålingsdosis muliggøres. De udleverede grafer, som viser resultatet af et lignende forsøg, blive ligeledes blive inddraget, så betydningen af planters kromosom størrelse og antal kan tages med i diskussionen.

Afslutningsvis vil erfaringerne fra forsøget bruges, i håb om at kunne drage paralleller til de ioniserende strålers effekt på mennesker.

Studienets kommentar

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Abstract
Indledning
- DNA's opbygning
- Mutationer
- Ames-test til påvisning af ioniserende strålings mutagene effekt
- Ioniserende stråling
- DNA-skader forårsaget af ioniserende stråling
- DNA reparation
- Dosisbegrebet
Forsøg med bestrålede frø
- Kromosomantallets betydning
Planteforsøg og virkeligheden for mennesker
Konklusion
Litteraturliste
Bilag

Uddrag

DNA's opbygning
Nukleinsyre er biologiske polymerer, opbygget af nukleotider. DNA, der er en nukleinsyre som udgør enhver organismes arvemateriale, består af to snoede strenge, der vha. hydrogenbindinger holdes sammen. Disse strenge består af fire nitrogenholdige baser, hvoraf baserne Adenin (A) og Thymin (T) altid sidder overfor hinanden med to hydrogenbindinger, og ligeledes Cytosin (C) og Guanin (G), dog med hele tre hydrogenbindinger. Dette kaldes baseparringsprincippet. Disse fire baser er lokaliseret i centrum af de to strenge, og sidder hver især bundet til en deoxyribose, hvilket er en pentose sukkergruppe, samt en phosphatgruppe. På figur 1 er deoxyribosen farvet med orange, mens phosphaten er markeret med en gul cirkel. En af de fire baser, en phosphat og en deoxyribose udgør tilsammen et nukleotid .
DNA'ets to snoede strenge er desuden antiparallelle, hvilket betyder at de løber modsat hinanden. Således vil den kæde med 3'enden baseparre sig med 5'enden som vist på figur 1. Strengene er hinandens spejlbillede pga. baseparringspricippet, hvilket vil sige at hvis baserækkefølgen i den ene kæde kendes, vil man kunne opstille rækkefølgen af den anden kæde .
På figur 2 ses DNA fra en eukaryot celler. Dette DNA er viklet rundt om proteiner kaldet histoner, hvis funktion blandt andet er at stabilisere og pakke DNA'et ind. Det bliver derfor et kompakt net af DNA-strenge snoet op omkring en masse histoner, hvilket kaldes et kromosom . Mennesker har normalt 46 kromosomer, dvs. 23 par, hvoraf 22 af disse par kaldes autosomer, mens det resterede par, der koder for kønnet, kaldes kønskromosomerne.
Der findes sekvenser indenfor DNA'et der er kodende (exons) og sekvenser der ikke er ... Køb adgang for at læse mere

SRP: Stråling og DNA-skader

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.