Rapport om arbejdsfysiologi i badminton

  • STX 3.g
  • Idræt B
  • 7
  • 6
  • 1300
  • PDF

Rapport om arbejdsfysiologi i badminton

Rapport om arbejdsfysiologi i badminton skrevet i Idræt B og indeholder en arbejdskravsanalyse. Den besvarer følgende spørgsmål:

A. Med udgangspunkt i bilag 1, skal du foretage en arbejdskravsanalyse af badminton og maratonløb (se bilag 2).

B. Diskuter ud fra din arbejdskravsanalyse hvilke fysiologiske parametre der er vigtige i badminton og hvorfor? Sammenlign badminton og maratonløb.

C. Analyser resultaterne fra T testen (Bilag 3) og vurder hvor god denne test er til at afspejle den fysiske præstationsevne i badminton (validitet). Diskuter herudfra hvordan en valid kapacitetsanalyse kan se ud for en badmintonspiller.

D. Kom med konkrete forslag til træningsøvelser der er relevante for at udvikle den fysiske kapacitet hos en badmintonspiller. (Brug evt. bilag 4)

Lærers kommentar

En god opgave, der viser at du har overordnet styr på fysiologien bag badminton og kan bruge din viden til en arbejdskravsanalyse. Der mangler måske lidt dybde og præcision, men ellers en god opgave.

Indhold

Formål
Rapportspørgsmål
Bilag 1. Intensiteter i forskellige idrætsdiscipliner (fra Aerob præstationsevne, DIF, 2007, s. 17).
Bilag 2. Arbejdskravsanalyse (fra: Kroppen i fokus, s. 94)
Bilag 3. Resultater fra T testen
Bilag 4 (Fra: Idræt B, Systime, s. 242)

Uddrag

Formål: At lave en Arbejdskravs- og kapacitetsanalyse for en badmintonspiller, samt at analysere testresultater fra en selvudført fysisk test i badminton.

Diskuter ud fra din arbejdskravsanalyse hvilke fysiologiske parametre der er vigtige i badminton og hvorfor? Sammenlign badminton og maratonløb

Der findes utroligt mange idrætsgrene, hvor de alle hver især indeholder forskelligt arbejde. Det vil også sige, at de hver især har forskellige fysiologiske krav. Man kan meget groft dele de forskellige sportsgrene op i aerobe sportsgrene, såsom landevejscykling og maratonløb, hvor respiration står for hovedleveringen af energien. På den anden side er der de anaerobe sportsgrene, såsom vægtløft og 100 meter sprint, hvor størstedelen af energien kommer fra glykolysen og kreatinphosphat-spaltning. Formå-let med de aerobe og anaerobe processer er at danne ATP.

Maratonløb er en lavintensitetssport. Det er et langt løb, som foregår over lang tid. Her er det altså de aerobe processor, som leverer energi til musklerne. Hvis man kig-ger på intensitetskurven i bilag 1, så er det også tydeligt at se, hvordan intensiteten kun stiger lige i starten af løbet, men derefter fortsætter i samme intensitetsniveau gennem hele løbet. Under løbet vil løberen komme igennem de tre faser, som er: Den indledende fase, den stationære fase og restitutionsfasen. Disse tre faser er en kombination af anaerobt og aerobt arbejde. I den indledende fase er det hovedsageligt anaerobt arbejde, hvor glykolysen og kreatinphosphat-spaltning leverer energien. Dette fortsætter i nogle minutter, hvorefter respirationen tager over. Også kaldt den stationære fase. Her optager kroppen det ilt, som er passende til arbejdsintensiteten. Den stationære fase bliver løberen på indtil løbet er gennemført, hvor løberen så efterfølgende kommer i restitutionsfasen... Køb adgang for at læse mere

Rapport om arbejdsfysiologi i badminton

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt.