Ophøjet til Fødsel af Pia Tafdrup | Digtanalyse
- STX 2.g
- Dansk A
- 12
- 3
- 1093
Digt- og lyrikanalyse: Ophøjet til Fødsel af Pia Tafdrup | Digtanalyse
Analyse af Pia Tafdrups digt fra 1985 "Ophøjet til fødsel (Måske intet i morgen)", med en gennemgang af handlingen i digtet, og en tematisk og samtidshistorisk kobling. Slutteligt vurderes temaerne i henhold til digtets budskab.
Uddrag
Digtet ”Ophøjet til fødsel” er skrevet af Pia Tafdrup i 1985. Det gennemgående tema i digtet er frygt overfor lyst og begær. Digtet bærer præg af at det er skrevet under den kolde krig. Digtet beskrives med en håbefuld stemning og uvisheden om og frygten for, hvad fremtiden bringer. Pia Tafdrup var en af 80'er lyrikerne, som arbejdede med genren kropsmodernisme, hvilket skinner igennem i ”Ophøjet til fødsel”.
Digtet kan naturligt opdeles 4 afsnit, hvis funktioner er henholdsvis en indledning, to modstridende handlingsforløb og en afslutning. Min indledning er linje 1-6. Afsnittet karakteriserer digtets overordnede handling. I disse linjer forklarer Pia Tafdrup os, at selvom der intet lys er forude og verden måske går under (jf. Den Kolde Krig), så vil lysten til samleje altid være vores instinkt. Selvom vores hjerner vil tænke mere logisk, i forhold til den samtid vi befinder os i, så er det menneskets natur at føre generationen videre. Altså vil lysten overvinde frygten for det uvisse.
Linje 11-28 har jeg valgt som mit første handlingsforløb og linje 29-41 som mit andet handlingsforløb. Mit første handlingsforløb beskriver frygten for uforudsigeligheden og tanken om, at der ingen fortsættelse vil følge og hvorfor man ikke vil føre generationen videre. Mit andet handlingsforløb beskriver lysten, som overvinder frygten for det uvisse. Pia Tafdrup skriver, ”men... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind