SRP om kræftceller og En flænge i himlen i Bioteknologi A og Dansk A

Uddrag

Indledning
Hvert år får omkring 34.000 danskere konstateret kræft i Danmark.1 Mange oplever kræft som en ensom sygdom, fordi døden står overfor en. Forskere fra hele verden er fortsat i gang med, at studere kræftens biologi med henblik på at udvikle mulige kure mod kræft. Kendetegnet ved kræft er, celler der deler sig aggressivt og vokser sig i størrelse til en tumor. Ved at gøre skade på et raskt væv, er cellerne i stand til at sprede, til andre dele af kroppen. Cellerne omtales som cancerceller eller kræftceller. For at få dannet et overblik, redegøres der først for udviklingen af cancerceller, derefter beskrives, hvilke egenskaber en cancercelle besidder. Derudover beskæftiger opgaven sig også med to områder inden for nuværende kræftforskning, hvor det undersøges ud fra forskningsresultater, hvordan spredningen af cancerceller til andre dele af kroppen forhindres, og hvordan det er muligt at opspore cancerceller inde i kroppen. Herefter gives der en analyse og fortolkning af kærlighedsromanen ”En flænge i himlen”, hvor opgaven kommer ind på to af romanes vigtigste personer, der begge lider af kræft. Til sidst diskuteres, hvilke fordele og ulemper der er ved forskningsresultaterne, og hvordan slutningen vil have været i ”En flænge i himlen”, hvis hovedpersonerne blev kureret for kræft, med en behandling fra de to forskningsområder.

Fra en normal celle til en cancercelle
Menneskets krop består af ca. 100 billioner celler2, som alle ved en tilfældighed, kan blive til cancerceller. Det er en kompliceret proces, at blive til en cancercelle, idet der skal mange mutationer til, for at en normal celle bliver til en cancercelle. Alle kroppens celler indeholder en cellekerne, der opbevarer 46 kromosomer der består af DNA (Deoxyribonukleinsyre). DNA'et indeholder tusindvis af gener som koder for bestemte proteiner, der bestemmer
hvordan en celle skal opføre sig. Normalt sørger generne for, at cellen vokser og reproducerer sig på en ordentlig og kontrolleret måde.3 Uheldigvis kan der ske en ændring i generne mens en celle foretager en celledeling. Ændringen kaldes en mutation. Det betyder, at et gen er blevet beskadiget eller gået tabt eller kopieret to gange.4 Transkriptionsfaktoren, p53 (protein 53) som kan binde sig til gener, opdager for det meste skader på DNA'et, og sørger for at skaden bliver repareret. Hvis p53 ikke er i stand til at reparere skaden, vil p53 derimod sende signaler om at cellen skal begå selvmord, så det beskadiget DNA ikke bliver nedarvet videre til nye celler. Den mest alvorlige ændring der kan ske i DNA'et, er en mutation i genet p53, hvor protein 53 er dannet ud fra. Det er en kræftfremkaldende mutation, fordi der løbende vil opstå ændringer i DNA'et som ikke vil blive rettet, hvilket kan føre cellen til en spirende cancercelle. P53 genet
kaldes også for et tumorsupressor gen, fordi det forhindrer en celle i at forandre sig til en cancercelle.5 Mere end 50% af kræfttilfældene, indebærer et manglende eller beskadigede p53- gen.6 Én mutation er ikke nok, for at en celle kan blive til en fuldmoden cancercelle. Normalt skal en celle overvinde kroppens otte naturlige barrierer, og det er med stor risiko for at dø undervejs.
Kroppens otte naturlige barrierer
Skal en celle overvinde kroppens otte naturlige barrierer, skal der flere mutationer til. Hvis cellen ikke får flere mutationer, vil udviklingen af en cancercelle gå i stå, og cellen vil oftest dø.
Barriere 1: Reparationsmekanisme
En celle har brudt den første barriere, når den ikke er i stand til at reparere DNA-skader mere ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind