Analyse af Den danske sommer af Thøger Larsen

Uddrag

Thøger Larsen (1875 – 1928) var en dansk lyriker, digter og forfatter fra Tørring sogn ved Lemvig. Thøger Larsen var især kendt for sin lyrik hvoraf en del er sat i musik. Thøger Larsen skrev i en tid hvor realismen for alvor kom til udtryk, nemlig i det folkelige gennembrud. Som bekendt var det folkelige gennembrud, en litterær periode fra 1800 tallet, hvor man begyndte at sætte fokus på hverdagsmennesket, først og fremmest landmanden, og man kalder derfor også datidens forfattere for bondeforfattere. Et af kendetegnene ved denne periode var, at litteraturen blev demokratiseret – altså man ville tale til folket og ikke længere om folket. Nogle mente at Thøger Larsen derfor var fejlplaceret i sin tid, da han ikke mentes at være socialrealist, men derimod kosmisk visionær lyriker- altså han forenede socialrealismens kendetegn om det nære liv og naturen med kosmiske visioner. Thøger Larsen var nemlig udover digter, også i gang med studier i bl.a. astronomi og matematik, som var med til at give udtryk for digterens længsel mod en større verden og som kan være en forklaring på denne ”forening” af de to verdenssyn.
Thøger Larsen fik sit helt store gennembrud som lyriker med digtet jord fra 1904. Med jord og senere hen Dagene (1905), viste han sin tæthed med smerte, dødsbevidsthed og sin livsbetagelse på én gang.
Denne livsbetagelse ses også i hans digt ”Danmark nu blunder den lyse nat” fra 1914.
Digtet ”Danmark nu blunder den lyse nat” er et traditionelt digt, hvor alle strofer er bygget ens op, og hvor det er muligt at komponere en melodi til den, hvilket der også blev senere hen, i 1922, af Oluf Ring. Digtet er lyrisk da f. eks ”køer og heste og får på græs”, er stemningsfyldt og virker harmonisk når dyrene går i deres rette omgivelser.
Digtet har en lidt atypisk komposition hvor opbygningen lyder: a, b, a, a, c, c. Der er altså først ..... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind