Hess' Lov - Rapport om Enthalpitilvækst
- STX 3.g
- Kemi A
- Ingen givet
- 10
- 3310
Hess' Lov - Rapport om Enthalpitilvækst
Rapporten søger at eftervise Hess' lov ved at måle tilvækster i enthalpi. Herudover kommer vi også ind på molare enthalpier for forskellige ioner.
Formål
Formålet med denne øvelse var først at eftervise Hess' lov ved at måle enthalpitilvækster for tre forskellige reaktioner.
Formålet for anden del af øvelsen er at bestemme molære enthalpier for forskellige ioner i vandige opløsninger.
Indhold
Formål
Teori
Materialer
Forsøgsbeskrivelse
Resultater
Beregninger og Spørgsmål
Fejlkilder
Konklusion
Uddrag
Forsøgsbeskrivelse
Først lavede vi den første del af øvelsen. Det første vi gjorde var at vi afvejede 2,016 g kobberpulver og 2,006 g zinkpulver i to forskellige vejebåde. Så satte vi to plasticbæger over i hinanden og i dem hældte vi 100 mL 0,200 M AgNO3. Vi målte temperaturen af denne opløsning og noterede det som starttemperatur for reaktion nr. 1 (kan ses i skema under resultater). Vi tilsatte derefter vores kobberpulver og rørte rundt med termometret og så at temperaturen steg. Vores opløsning bliver efterhånden som kobberet bliver opløst blåt. Der ligger noget fast kobber i vores opløsning der ikke bliver opløst. Af det kan man se at der er anvendt et overskud af kobberpulver til denne reaktion. Det højeste som temperaturen nåede op noterede vi som sluttemperaturen for reaktion 1 og som begyndelsestemperatur for reaktion 2 . Efter vi havde aflæst temperaturen tilsatte vi zinkpulveret. Her kunne vi mærke at blandingen lugtede og at blandingen blev til en grå/sort væske. Vi målte den højeste temperatur som sluttemperatur for reaktion nr. 2. Så hældte vi 100 mL AgNO3 op i et rent plasticbæger og målte temperaturen som begyndelsestemperatur for reaktion nr. 3. Så målte vi sluttemperaturen for reaktion nr. 3 ved at måle den højeste temperatur. Så var første del af øvelsen udført.
Vi gik herefter i gang med anden del af øvelsen. Øvelsen bestod af 5 reaktioner der skulle udføres hver for sig og under udførelsen af disse reaktioner skulle temperaturforskellen mellem start og slut måles.
Den første reaktion var en blanding mellem NaOH og HCl. Vi afmålte 50 mL 1,00M NaOH i et måleglas og hældte det over i et plasticbæger. Derefter afmålte vi 50 mL 1,00 M HCl i måleglasset. Så målte vi NaOH og HCl’s starttemperatur. Så hældte vi HCl over i bægerglasset og rørte rundt med termometret. Så aflæste vi sluttemperaturen og resultaterne står i skemaet under afsnittet om resultater.
Til den anden reaktion afvejede vi 2,009 g natriumhydroxidpulver og lagde det ned i et rent plasticbæger. Vi hældte 100 mL demineraliseret vand op i måleglasset og målte temperaturen. Så hældte vi vandet over i bægerglasset og rørte rundt med termometret indtil at vi var ved max temperaturen. Så aflæste vi sluttemperaturen ved max.
I reaktion nummer 3 afvejede vi 5,85 g natriumchlorid og lagde det op i bægerglasset. Vi afmålede 100 mL demineraliseret vand og målte starttemperaturen. Så hældte vi vandet op i bægerglasset og rørte rundt med termometret og aflæste sluttemperaturen ved minimum.
Til den fjerde reaktion afmålte vi 50 mL 0,200 M AgNO3 og 50 mL 0,200 M NaCl. Vi målte starttemperaturen og blandede de to opløsninger. Første gang vi blandede dem kom der ikke noget bundfald og der skulle havde været dannet noget bundfald. Så det var nok to forkerte væsker vi havde blandet. Så lavede vi forsøget igen og denne gang kom der et bundfald der bestod af AgCl og så målte vi sluttemperaturen.
Til den femte reaktion pudsede vi et magnesiumbånd med ståluld. Af dette afvejede vi 0,06 g. Så hældte vi 100 mL 1,00 M HCl op i bægerglasset og målte starttemperaturen. Så lagde vi magnesiumbåndet ned i bægerglasset og ventede på at det blev opløst. I det reaktionen skete kom der en gas der bestod af H2. Da magnesiumbåndet var opløst målte vi sluttemperaturen ved max... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind