Gåseurten | Analyse

Uddrag

Det gode, det sande og det skønne. Sådan lød idealet i tidsperioden der strakte sig fra omkring star-ten af 1800 og nogle årtier frem, nemlig romantikken. Det var perioden der blev forbundet med fø-lelse, anelse, intuition og kærlighed samt perioden hvori der blev skrevet og digtet meget anerkendt litteratur. Det var også i denne periode den verdensberømte Hans Christian Andersen blev født og indledte sin karriere. Andersens opvækst har haft betydelig virkning på hans forfatterskab, hvilket især ses i hans fremstilling af fattige miljøer og karakterer, hvor det oftest er den fattige, som er ud-stødt af det omgivende samfund, der ender som helten i eventyret. Der ligger markante selvbiogra-fiske motiver og kritiske budskaber bag Andersens idylliske eventyrer, som ofte markeres med ironi. Gåseurten er et eventyr skrevet af Hans Christian Andersen i 1838, som i den grad afspejler denne kritik.
Andersens eventyr Gåseurten er et kunsteventyr, da det er skrevet ned og har en kon-kret forfatter. I dette eventyr er et af eventyrtrækkene delvist brugen af kontraktmodellen med ud-gangspunkt i gåseurtens udvikling. Gåseurten står i begyndelsen i den nydelig natur hvor den hører til. Senere bliver den skåret op af græsset og ender i buret med lærken, for til sidst at blive smidt ud af buret igen (og tilbage i naturen), da lærken dør. Modsat de fleste andre eventyr, ender den dog ikke med en harmonisk genetablering. Dette kan understrege Andersens mål om at skjule sin kritik bag eventyrets uskyldige form... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind